Hjernen

Spændende fællestime med Ph.d studerende Anders Victor Petersen


Fællestimen havde denne gang fokus på intet mindre end hjernen. Til formålet havde den Ph.d studerende Anders Victor Petersen, der forsker i hjernens signaler, taget turen fra Københavns Universitet.

 

Anders fortalte om hjerneforskningens historie, hvor vi så, hvordan strøm kunne få et frølår til at bevæge sig. Vi fik også set konsekvenserne af skader på hjernens tale- og sprogcentre genne små videoklip. Her kunne personen med et skade i talecentret godt forstå spørgsmålene, men evnede ikke at formulere et svar. Modsat med personen, som havde en skade i centret for sprogforståelsen. Han talte flydende, men svaret var helt uden sammenhæng med de stillede spørgsmål.

 

Detaljerne med hvordan nervecellerne danner elektriske impulser, og hvordan de sender signaler fra celle til celle blev også præsenteret. Her blev opdagelsen af transmitterstofferne forklaret. Disse stoffers eksistens blev påvist af Otto Loewi i 1921 ved, at pulsen på hjerter blev ændret, når der tilføres en væske med stoffer fra et andet hjerte. Her kan forsøget ses: https://www.youtube.com/watch?v=3nTTG2vnL8w

 

Disse opdagelser bidrog sammen med mange andre til at skabe den viden, vi nu har om dette fantastiske organ. Forskningen har stor betydning for bl.a. forebyggelse og behandling af hjernerelaterede sygdomme - og Anders Victor Petersen er selv en del af denne proces.

 

Skrevet af lærer Lars Viggers