STX er målrettet dig, der gerne vil have et solidt og bredt fundament til at blive klogere på dig selv som menneske og samtidigt blive klar til at gå videre på en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse efter gymnasiet. Du skal derfor kunne lide at blive klogere, blive udfordret og at undersøge den verden, som vi alle er en del af.

På STX tilbyder vi 8 forskellige studieretninger inden for det naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, sproglige eller kunstneriske hovedområde. På den måde er STX den eneste gymnasieuddannelse, hvor du kan vælge mellem alle fire fagområder på samme skole, og STX giver adgang til flest videregående uddannelser i Danmark. Du skal derfor vælge STX, hvis du vil holde dine døre åbne for fremtiden!

Når du starter på STX, vil du gå på et grundforløb i de første 3 måneder. På grundforløbet skal du opleve livet og fagene på STX og få afklaret hvilken studieretning, du ønsker at søge ind på.

En STX-uddannelse er sammensat af studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag. Den studieretning, du vælger, er med til at præge aktiviteterne i de øvrige fag - og er i det hele taget med til at farve dine tre gymnasieår. Hvis der er fag eller niveauer, du mangler i din studieretning, betyder det dog ikke, at du ikke kan få dem. Der er plads til frie valg i alle studieretninger, så du kan få sammensat din uddannelse, så den passer til netop dig.

Når du søger ind på STX, skal du sammen med din ansøgning blot vælge:

  • Kunstnerisk fag (musik, billedkunst eller mediefag)
  • Andet fremmedsprog (tysk, fransk eller spansk)