På BG er vi stolte af vores SamfundsCamp, som i bund og grund går ud på at tale om, diskutere og arbejde med samfundsfag. Som led i undervisningen samles vores elever med samfundsfag på A-niveau i 24 timer for at få et bedre indblik i et tema som for eksempel sidste års tema: lokalpolitik.
I den forbindelse fik eleverne også besøg af Brønderslevs tidligere borgmester Lene Hansen og folketingsmedlem Rasmus Prehn. Samfundsdøgnet er meget praktisk anlagt, men med plads til at hygge og socialt samvær, da eleverne skal sove på skolen.

På SamfundsCampen skal eleverne lære at bruge deres teoretiske viden fra samfundsfag i praksis også. Derfor skal de skabe en valgkampagne for et parti, hvor de skal arbejde med valgvideoer, plakater og taler – med input fra politikere. Desuden skal campen også give eleverne et indblik i ’livet som politiker’, og de får mulighed for at tale med politikerne i uformelle rammer.

Imod slutningen af campen kåres de bedste valgvideoer, plakater og taler samt overrækkelse af præmier.