Gode ben

Hvordan håndterer man akutte skader, overbelastningsskader m.m.

Thea viser "hop fra stol"

 

”Gode ben”- kursus for alle lærere på BG

 

Hovedoverskriften for kurset var: gode ben. Idrætslærergruppen havde arrangeret kurset, som afholdtes torsdag den 26. februar.

 

Formålet med kurset var at give idrætslærerne ny inspiration til, hvordan de kan agere ift. akutte skader, overbelastningsskader, samt inddrage forebyggende træning i undervisningen. Derudover at give alle lærere viden om skadesforebyggende træning, sikre god stabilitet i ryg, bækken, knæ og ankler.

 

Kurset var bygget op omkring præsentation af viden fra fysioterapeut Martin Nielsen fra Brønderslev Fysioterapi og Genoptræningscenter, 2 skadede elever Thea Christensen og Anne Bisgaard, som tilføjede egne erfaringer med træningsøvelser og genoptræningsforløb, og så deltagerne, som fra start bød ind med uddybende spørgsmål, kontrolspørgsmål m.m.

 

Kurset vekslede mellem teori og praktik. For eksempel blev akutte ankelskader gennemgået. Ny viden om behandling af den type skade blev afprøvet i praksis, og der blev diskuteret vigtigheden og længden af behandling, samt genoptrænings indhold og varighed.

 

Fordi idrætsskader er så forskelligartede, og fordi netop muskeltræning i hverdagen er så vigtig, var kurset relevant. Ny forskning resulterer for eksempel i ny behandlingsmåde af akutte skader. Som nævnt blev der anvendt en hands-on tilgang, hvor deltagerne fik lov til at afprøve de forskellige forbindingsteknikker m.m. på egen hånd, og der hele tiden var en ekspert til stede til at afhjælpe udfordringer undervejs. Dette gjorde, at deltagerne fik mere mod på at give sig i kast med brugen af kompressionsteknik og korrekte relevante styrkeøvelser i grundtræningsprogrammerne og i opvarmningen i den daglige kontakt med deres elever.

 

Tak til alle de engagerede kollegaer og elever der deltog i kurset.

 

Skrevet af Martin Thorsager, idrætslærer