Det tidlige efterår er højsæson for ekskursioner ud i naturen med biologi.
I 1hf blev der samlet data til projekt i naturvidenskabelig fagpakke. Lars fortæller ”Der blev arbejdet ihærdigt og med godt humør ude i den vilde natur -vi mødte biodiversiteten i sø og hav og så mange spændende arter.Tak til døgnfluenymfer, igler, stavtæge, hesterejer, stankelbenskrabber, fladfisk, makroalger, knivmuslinger, måger og alle jer andre fantastiske væsner for at vi måtte opleve jer.”
Lars fortæller fra 2g B-niveaus tur til Klokkerholm Møllesø og Asaa strand og hav ” Det var en glimrende tur med masser af vand, tang, krabber, hesterejer, fladfisk, svampedyr, malurt, marehalm, stiv kuling og højt humør”.