HF Omsorg og undervisning

HF Omsorg og undervisning

HF Omsorg og undervisning

HF Omsorg og undervisning

For dig, der vil arbejde med mennesker

I denne fagpakke vil der ud over de obligatoriske fag på HF være speciel fokus på valgfagene psykologi B og billedkunst C.

Denne pakke er ideel til dig, som ønsker en pædagogisk vinkel og elsker at have med mennesker at gøre. Undervisningen på denne linje vil inddrage emner, som har særlig interesse for dig, der vil videreuddanne dig inden for det pædagogiske eller kreative område. Denne fagpakke peger bl.a. mod disse beskæftigelser: pædagog, lærer, socialrådgiver, sosu-assistent og sygeplejerske.

Der vil blive arbejdet med ansvarlighed, og der vil være mulighed for at komme ud i virkelighedens verden og arbejde praktisk med fagene og møde mennesker i mange forskellige aldre. Der er små praktikforløb på hvert semester, hvor du kommer ud og oplever forskellige institutioner og erfare, hvordan en reel hverdag kan fungere.

Sebastian Elbo Jensen, 1.o:
"Jeg går på HF Omsorg og undervisning og er utrolig glad for min fagpakke. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil uddanne mig til, men jeg vil gerne arbejde med mennesker. Jeg synes, det er fantastisk, at fagene arbejder sammen, og jeg kan varmt anbefale BG. Det er et virkelig godt gymnasium, med de helt rigtige værdier."

Trine Prehn Christensen, 1.o:
"Jeg har valgt Brønderslev Gymnasium og HF, da jeg har hørt meget godt om stedet. Jeg vil gerne arbejde med børn, og derfor er fagpakken Omsorg og undervisning lige mig. Jeg er stærkt ordblind, og derfor har alt med skole altid været en kæmpe udfordring for mig. Her på BG er der mulighed for at få hjælp til lektier, og jeg får hjælp til at få styr på alle ordblinde-hjælpemidler. Jeg er kommet i en super god klasse med en masse fantastiske mennesker, som jeg glæder mig til at tilbringe de næste to år med." 

Links

Opens external link in new windowKlik her og få et overblik over fagenes fordeling og dine mulige valgfag på denne fagpakke.

På Opens external link in new windowug.dk kan du se, hvilke uddannelser du kan komme ind på, hvis du vælger denne fagpakke.

Opens external link in new windowKlik her for at se fagpakkedesigneren. Her kan du se, hvilke uddannelser, du kan komme ind på med de 3 fagpakker.