Udforskning af Vildmosen

17. 09. 2019 oprettet af Lars Viggers

Udforskning af Vildmosen

Den 12/9 udførte 1o og 1u feltarbejde i Store Vildmose.

Formålet var, at vi i nf-fagene kemi, geografi og biologi skulle undersøge mosens landskab, mosens dannelse, sedimenter i Litorina-havet, jordens sammensætning og porøsitet, terræn og højdeforskelle, planter, dyr, svampe, tilpasninger, trusler mod højmosen, jordbundens pH, ilt, humussyre, ioner, nitrat, fosfat, kartoffelproduktion -og ikke mindst at opleve den unikke, vilde natur i de smukke landskaber.

Vi fik masser af gode data i hus -og afprøvede mosens gyngeevne ved at hoppe i samlet flok :-) Resultaterne skal nu bearbejdes hjemme på BG.

Jan fra Vildmosekartoflen åbnede for os og fortalte glimrende om sin interessante produktion af de lækre Vildmose kartofler. Det var en imponerende maskinpark, der sorterer, pakker og lagrer de værdifulde kartofler.

Det var således en vellykket ekspedition i flot natur, med dejligt vejr og godt selskab, og gummistøvlerne sikrede tørre strømper :-)

Skrevet af biologilærer Lars Viggers