Høj sol og skøn musik på første skoledag

1.g og 1.hf klasserne blev mødt af høj sol og skøn musik, leveret af en af vores musiklærere Jeppe på 1. skoledag på BG

Så fik vi skudt skoleåret godt i gang for vores nye 1g’ere og 1hf’ere. I høj sol mødtes alle de nye elever med deres teamlærere uden for skolen, inden de gik i kantinen og blev budt velkommen af Per, som også fortalte om de corona-regler, alle på BG skal følge. Herefter blev alle klasser fordelt ud på skolen med deres teamlærere, hvor de prøvede at få lært hinandens navne, inden resten af dagen gik i små grupper rundt på skolen med orienteringsløb, som 2c, introudvalget og klassernes teamlærere havde lavet – en øvelse i samarbejde inden det store orienteringsløb i samarbejde med Brønderslev Handel på fredag.

Vi håber, at alle har haft en dejlig første skoledag – der er mange nye indtryk, men vi lover, at det hele stille og roligt falder på plads.

/PD