Internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde

Comenius projekt

 

Brønderslev Gymnasium og HF deltager i et Comenius Skolepartnerskab, som løber i 2013-15.

I projektet samarbejder vi med skoler i Trstena i Slovakiet, Topolovgrad i Bulgarien, Ledziny i Polen, Sátoraljaújhely i Ungarn og Elazig i Tyrkiet.

Projektets titel er ”A future We Dream” med fokus på energi og forurening. Over de to år besøger partnerne hinanden, hver gang med 3-5 elever og nogle lærere, som deltagere. Eleverne bliver privat indkvarteret, hvilket giver dem indblik i en fremmed kultur på en helt anden måde end en almindelig studierejse. Ved hver konference arbejdes i internationale grupper på skolerne med det materiale, vi har forberedt hjemmefra. Desuden observeres undervisning, og der bliver tid til sightseeing i nærområderne.

BG modtog i marts 2014 således 22 elever og 16 lærere fra vores partnerskoler. Partnerne blev udsat for dansk gruppearbejde, hvilket var stort set ukendt for dem. Derefter var vi på tur til Vildmosen, de store vindmøller i Østerild samt studerede vores system med genbrugspladser.

De danske værtselever var frivillige fra 1g klasserne, og efterfølgende har de har alle fået tilbudt en rejse til en af de andre partnerskoler. Samarbejdssproget er engelsk, et fremmedsprog for alle deltagerne.

Elisabeth Østergaard og andre lærere fra gymnasiet deltager i projektet.

Læs mere om projektet her.