Filmklub

Filmklub

Filmklub

Brønderslev Gymnasium har en filmklub, som vi forsøger at afholde hver eller hver anden måned. Filmklubben er et socialt og fagligt tilbud, hvor eleverne er med til at vælge de film, de gerne vil se. Lasse Grønborg og Ken Nielsen, som står for filmklubben, udvælger som regel nogle temaer, genrer, instruktører eller perioder, som filmene er fra, og så stemmer eleverne om filmene over Lectio.

På nuværende tidspunkt har vi haft titler som The Godfather, Fight Club, Django, The Descent, Drive og mange flere, men det skifter meget. Elever er også meget velkommen til at byde ind med forslag.

Hvis man interesserer sig lidt for film og gerne vil have en hyggelig filmeftermiddag sammen med sine kammerater, så skal man dukke op. Filmene vises som regel fra 15-17 på forskellige ugedage.